Det første trin for en person, der ønsker at rejse til Mekka for at udføre pilgrimsrejsen (Hajj eller ^Umrah), er at etablere intentionen i sit hjerte om at gå ind i handlingerne for pilgrimsrejsen (Hajj eller ^Umrah).
Denne intention, og ikke kun at tage ihram-klæderne på, sætter en i tilstanden af ihram. At gå ind i ihram betyder at have til hensigt at udføre handlingerne for Hajj eller ^Umrah, hvor visse ting er obligatoriske og andre ting er forbudte at gøre.
At etablere denne intention og gå ind i tilstanden af ihram skal ske, før man krydser miqat (stedet man skal krydse med intentionen om at udføre Hajj eller ^Umrah). Det kan gøres fra ens hjemby. Når intentionen er etableret og man er i tilstanden af ihram, skal man undgå alle de ting, der er forbudte i denne tilstand. At krydse miqat uden først at gå ind i tilstanden af ihram er ulovligt (syndigt) og kræver en bod.
Disse miqats blev etableret af Profeten og afhænger af personens rute til Mekka. Miqat for folk, der kommer fra al-Madinah, er Dhul-Hulayfah (Abar ^Aliyy), mindre end ti (10) mil uden for al-Madinah, hvor pilgrimmen kan vaske sig, skifte tøj, bede og lave intentionen.
Det er sunnah at tage et rensende bad (ghusl), før man laver intentionen om at gå ind i tilstanden af ihram, og at anvende parfume på kroppen, men ikke på ihram-tøjet. Det er sunnah at bære hvidt tøj, enten nyt eller rent brugt tøj. Man skal undgå at bære tøj, der er forbudt, når man er i tilstanden af ihram. Mænd bærer en izar (dækker den nederste del af kroppen) og en rida’ (dækker den øverste del af kroppen), uden at de er syet eller tilpasset kroppen, som et stort håndklæde eller sjal. Mænd må ikke bære sko, der dækker tæerne og hælene, men må bære sko, der blotter tæerne og bagsiden af fødderne. Mænd må bære et bælte for at holde tøjet oppe. Kvinder må bære syet tøj og skal dække deres ^awrah. De må ikke bære handsker, men deres ærmer kan være lange nok til at dække hænderne. De må ikke dække ansigtet med noget, der rører huden.
Før man laver intentionen om ihram, er det sunnah at bede to (2) rak^ahs med intentionen om at udføre denne sunnah for ihram og recitere Surat al-Kafirun i den første rak^ah efter Fatihah og Surat al-Ikhlas i den anden rak^ah efter Fatihah. Derefter vender man sig mod Qiblah og siger til sig selv:
“Jeg begynder nu handlingerne for Hajj.”
دخلت فى عمل الحج
Derefter siger man højt:
“O Allah, jeg udfører nu Hajj for at adlyde dig og svare på din ordre.”
لبيك اللهم بحج
Mænd siger derefter følgende højt (kvinder med lav stemme). Det kaldes talbiyah:
“O Allah, jeg adlyder din ordre. Jeg adlyder dig gang på gang. O Allah, jeg adlyder din ordre. Du er den Eneste uden partner. Jeg adlyder dig gang på gang.”
لبيك اللهم لبيك، لبيك لا شريك لك لبيك،
“Du er den, der fortjener ros og tak. Enhver velsignelse er fra dig. Du er den, der er tillagt herredømmet.”
إنّ الحمد والنعمة لك والملك
“Der er ingen partner med dig.”
لا شريك لك
Derefter beder man og beder Allah om at ophøje profeten Muhammads rang, acceptere ens handlinger, give én Paradis og beskytte én mod Helvede. Derefter beder man andre du^a’ for sig selv og andre, man ønsker. Det er godt at gentage talbiyah ofte. Hvis man ser noget, man kan lide eller ikke kan lide, siger man:
“Jeg adlyder dig (O Allah). Sandelig, det værdsatte liv (det liv uden vanskeligheder) er livet i det Hinsidige (i Paradis).”
لبيك إن العيشَ عيشُ الآخرة
Hvis man ser noget, man kan lide, er disse ord en påmindelse om, at nydelserne i Paradis er meget større end nydelserne på Jorden. Hvis man ser noget, man ikke kan lide, hjælper disse ord én med at være tålmodig ved at fokusere på at undgå Helvede og komme til Paradis, hvor man ikke vil blive forstyrret af sådanne ting.