Slaget ved Badr var det vigtigste og det første store slag, som muslimerne kæmpede. Fredag den 17. Ramadan, år 2 ee, stod den muslimske hær, med et antal på 313 overfor en hær på 1.000 fra Quraysh og med Allah’s vilje sejrede muslimerne.
Om morgenen på slaget opfordrede Profeten (ﷺ) sine mænd til at bede salah og opmuntrede dem derefter til at kæmpe for Allahs sag. Da solen steg over ørkenen, opstillede han sin hær og arrangerede rækkerne ved at pege med en pil, som han holdt i hånden.
Abu Jahl bad også, Allah (ﷻ) fotæller om denne bøn fra Abu Jahl i Surah Anfal, hvilket betyder: “Hvis I har søgt en dom, så er dommen kommet til jer…” [8:19]
Quraysh var placeret overfor muslimernes hær med deres styrker ved Al-Udwat Al-Quswa. Nogle få af dem nærmede sig Badr-brøndene for at hente vand, men blev alle skudt og dræbt undtagen Hakeem bin Hizam, som senere blev en hengiven muslim. Den første af de vantro som igangsatte slaget var Al-Aswad bin Abdul Asad Al-Makhzumi, en voldsom, ilter afgudsdyrker. Han trådte frem og svor, at han ville drikke fra muslimernes vandbeholdning eller ødelægge den og dø for det. Han gik i kamp mod Hamza (رضي الله عنه – Må Allah være tilfreds med ham), der slog hans ben med sit sværd og gav ham et andet og sidste slag, der resulterede i hans død.
Udfordring til enekamp
Qurayshs tre bedste ryttere, Utbah bin Rabi’a, hans bror Shayba bin Rabi’a og hans søn Waleed bin Utbah, trådte frem og udfordrede muslimerne til enekamp. Som svar trådte tre medlemmer af Al-Ansar frem, men udfordrerne tørstede efter blod og råbte: “Vi vil have vores fætre.” Al-Ansar trak sig tilbage, og Ubaydah bin Harith, Hamzah og Ali (رضي الله عنهم – Må Allah være tilfreds med dem) trådte frem for at møde deres udfordring.
Hamza (رضي الله عنه – Må Allah være tilfreds med ham) stod overfor Shayba, Ali (رضي الله عنه – Må Allah være tilfreds med ham) stod overfor Waleed, og Ubaydah (رضي الله عنه – Må Allah være tilfreds med ham) accepterede Utbahs udfordring. Hamza og Ali (رضي الله عنهم – Må Allah være tilfreds med dem) dræbte begge deres modstandere med lethed, men Ubaydah (رضي الله عنه – Må Allah være tilfreds med ham) og Utbah havde såret hinanden, og ingen af dem havde overtaget. De to andre løb til deres kammerats hjælp og dræbte hans modstander, og derefter bragte de Ubaydah (رضي الله عنه – Må Allah være tilfreds med ham), som havde mistet sit ben, tilbage til deres rækker. Han døde senere af sine skader ved Safra’a på vej tilbage til Madinah.
Slaget ved Badr begynder
Quraysh var rystede over at have mistet flere mænd, før slaget overhovedet var begyndt. De angreb muslimerne, som opmuntret af deres tidlige succes, stod imod angrebet uden at vakle. De proklamerede Allahs enhed og råbte: “Ahad! Ahad!“
Profeten (ﷺ) intensiverede sin dua, og Allah (ﷻ) svarede på hans bønner ved at sende en hær af tusind engle.
Disse overnaturlige allierede var synlige for Profeten (ﷺ), som vendte sig mod Abu Bakr (رضي الله عنه – Må Allah være tilfreds med ham) og sagde, hvilket betyder: “Glæd dig, O Abu Bakr, Allahs hjælp er kommet. Dette er Jibraeel, der går foran med sin hests tøjle i hånden.
Profeten (ﷺ) marcherede derefter frem mod kampens centrum, og i det øjeblik blev følgende vers åbenbaret, hvilket betyder: “Snart vil mængden blive slået i kamp, og de vil vende ryggen til.” [54:45]
Han tog derefter en håndfuld støv og kastede det mod Quraysh og sagde, hvilket betyder: “Lad deres ansigter blive lemlæstede.” Støvet fløj ind i øjnene og næserne på Quraysh, som nævnt i Koranen, hvilket betyder: “Det var ikke dig, der kastede, men Allah.” [8:17]
Profeten (ﷺ) beordrede sine mænd til at angribe og råbte, hvilket betyder: “Rejs jer!“. Muslimerne, som var undertallige (i målestoksforholdet tre til en), blev inspirerede, da de så, at Profeten (ﷺ) selv var til stede blandt dem og klar til at kæmpe. Understøttet af den usynlige hær af engle sejrede muslimerne over Quraysh. Quraysh faldt én efter én, og snart trak de sig tilbage i uorden. Muslimerne fulgte efter og dræbte nogle og fangede andre.
Satan, som også var til stede i skikkelse af Suraqa bin Malik, så englenes hær og flygtede ved at kaste sig i Det Røde Hav.
Badr ligger 130 km fra Madinah.
